Psykolog Christina Ganslev
At gå til psykolog

At gå til psykolog

Her har jeg forsøgt at besvare nogle af de spørgsmål vi ofte får om at gå til psykolog.

Hvorfor går man til psykolog? Kort sagt, for at få hjælp til noget. Det kan være personlige udfordringer, det kan være belastninger i ens liv, det kan være man er trist, bange eller ked af det, eller har haft for travlt og er blevet stresset.

Hvad sker der når man kommer hos en psykolog? Den første gang taler vi om hvad din udfordringer er, og hvad du gerne vil have bliver anderledes. Du vælger selv hvad du vil tale om, og hvad der er vigtigst for dig at arbejde med. Vi aftaler ofte en hjemmeopgave, så du har noget at øve dig på mellem sessionerne.

Hvad koster det at gå til psykolog? Det koster 1200 kr per session. Du vælger selv hvor meget du vil investere i et forløb, om det er een gang, 5-7 gange eller hver måned over længere tid. Mange ser det lidt ligesom udgifter til bilen, at det er godt givet ud løbende, fremfor en stor regning når bilen er “gået i stykker”.

Hvor mange gange skal jeg komme hos en psykolog? Hvis det er en afgrænset problematik som stress på arbejdet, så kan det typisk behandles på 5-6 gange. Hvis det er noget du har gået med længe og er lidt mere komplekst, så regn med ca 8-12 samtaler.

Jeg har kun råd til at komme få gange, kan det stadig betale sig? Ja! Hvis din problematik er noget jeg kan hjælpe med, så sig til hvad du har tænkt dig at investere i forløbet fra starten, så planlægger vi hvad vi kan nå inden for de rammer der giver økonomisk mening for dig lige nu.

Er din klinik LGBT+ venlig? Ja. Jeg arbejder med lige respekt for alle mennesker, uanset deres kønsidentitet og deres seksuelle orienteringer. Skriv ved booking hvad dit pronomen er, og sig til hvis du har noget jeg skal vide på forhånd. Ps. Vores toiletter er kønsneutrale.

Hvem kan gå til psykolog? Alle. Her hos mig ser jeg unge mennesker med udfordringer i gymnasiet eller på studiet, folk midt i livet med stress/ angst/ depression, mennesker der står overfor skilsmisse, sygdom eller sorg, og ældre mennesker der skal tage stilling til den sidste del af deres liv. Nogle kommer også for at få nyt perspektiv på deres liv, eller arbejde med sig selv i selvudviklingsforløb. Alle er velkommen.

Er der forskel på psykologer? Ja. Vi har den samme grunduddannelse på 5 år fra universitetet, men udover at alle har deres egen personlighed, så vælger vi vores specialer og retninger oveni. Jeg er autoriseret psykolog, er uddannet fra Københavns Universitet og derefter uddannet i forskellige tre terapeutiske retninger (hver uddannelse af 2 års varighed), plus har en hel del øvrig uddannelse oveni, så du trygt kan hvile i, at min faglighed er i top når du går her.

Hvor lang ventetid har du? Jeg har kort ventetid så du hurtigt kan komme igang med at få det bedre og skabe et ny måde at være i verden på.

Kan man få tilskud til at gå hos en psykolog som dig? Jeg er ikke en del af sundhedsvæsnet, dvs du kan ikke bruge din lægehenvisning hos mig. Tilgengæld giver rigtig mange sundhedsforsikringer tilskud, så undersøg om du har sådan en, og bed dem om tilskud til en “egen valgt psykolog”. Så betaler du regningen her, men får noget af det igen fra din forsikring.

Hvordan booker jeg tid hos en psykolog? Du går ind på min hjemmeside og booker en tid online, det er det nemmeste. Du kan også ringe til mig, og hvis jeg er optaget, så ringer jeg tilbage så hurtigt jeg kan, så aftaler vi en tid.