Forløb for Stress
Er du sygemeldt med stress kan verden virke enormt uoverskuelig, og man har brug for en stærk støtte til at komme godt igennem sådan et forløb og vel ud på den anden side. Jeg har lang erfaring med at guide folk godt og sikkert igennem.
Jeg tilbyder stressforløb hvor vi starter med at skabe rammer for du kan komme til dig selv, for at du kan restituerer og bygge dit væsen og faglighed op igen, og for at du kommer godt tilbage på arbejdet igen.
Jeg samarbejder rigtig gerne med arbejdspladser om at få medarbejdere bedst tilbage, og jeg har erfaring med at guide dig igennem hvadend du er sygemeldt leder, selvstændig eller ansat. Regn med mellem 5-8 samtaler i et forløb. Lyder det interessant? Så ring og få en snak, eller book en tid til en samtale.

Her er et par udtalelser fra kunder der har gået i stressforløb hos mig:
Siden vi så hinanden sidst, er jeg begyndt fuldtidsarbejde igen og jeg er godt i gang med træning igen. Jeg har det fantastisk og har ændret på rigtig mange ting i mit liv, efter god vejledning og hjælp til selvindsigt fra dig.
Jeg vil godt takke dig for alt hvad du har gjort, og anbefaler dig til alle jeg kender. Hvis du en dag skulle høre om eller har brug for en der kan fortælle om hvordan det har været for mig, at gå fra stress sygemeldt med alle symptomer, til at være hvor jeg er i dag, så deler jeg gerne med andre, hvis det kan hjælpe dem med at se et lys for enden af tunnelen.