Psykolog Christina Ganslev
Om psykologen

Om psykologen

For mig er psykologsamtaler et unikt samarbejde: Du er eksperten i netop dit liv og hvad der giver mening for dig, mens jeg kan byde ind med solid viden og erfaring, og være en empatisk og neutral samtalepartner. Den udveksling og dynamik gør, at vi sammen kan finde netop de metoder, der virker bedst for dig til at komme godt videre i livet.

Rent fagligt er jeg uddannet psykolog (cand. psych) fra Københavns Universitet, med hovedfag i Klinisk Psykologi og Arbejds- og Organisationspsykologi. Jeg er siden autoriseret af Psykolognævnet, hvilket betyder jeg er underlagt psykologloven, og følger de Etiske Retningslinjer for psykologer. Jeg er ligeledes medlem af Dansk Psykologforening og sidder med i bestyrelsen af vores lokale DP kreds.

De sidste 20 år har jeg arbejdet med mindfulness, både i grupper og terapeutisk, og var den første i Danmark til at blive akkrediteret af Breathworks Mindfulness. Jeg har derudover dygtiggjort mig yderligere, med en 2-årig specialistuddannelse i Kognitiv Terapi (2016-2017), samt en 2-årig specialistuddannelse i Compassion Fokuseret Terapi (2020-2021). Jeg har lavet lidt forskning undervejs, blandt andet om vigtigheden af en aktiv compassionpraksis hos terapeuter, samt udgivet et Cochrane Review i 2020.

Jeg bor privat i Køge og er en aktiv del af livet i byen.